BECHSGAARD i Vestergade
100 år med tøj i 2006.
En kort beretning om iværksætteren P. S. Bechsgaard
af Ole Nørskov Nielsen.
Der er ikke mange forretninger tilbage i Varde, som kan reklamere med at have været i den samme branche og på den samme adresse i 100 år eller mere. Der er kun seks: Torvets Optik, Vestergade 2, der har efterfulgt Conrad Jensen fra 1872. Sydbank, Vestergade 4. Her lå fra 1900 Varde Bank. Danske Bank, Kræmmergade 5. Forgængeren var her Spare- og Laanekassen for Varde By og Omegn. Larsen Blomster, Brogade 8, har altid ligget der. Det samme gælder Chris Graversens frisørsalon i Torvegade og l00-års jubilaren Bechsgaard, Vestergade 12-14.
Den 8. februar 1906 åbnede Peter Severin Bechsgaard sammen med sin bror Gravers Bjerg Bechsgaard et varehus på Vestergade 12.
Gravers Bechsgaards forretningsfacade ca. 1905.
P. S. Bechsgaard var født 25/12 1882 i Vester Tim ikke langt fra Stadil Fjord. Her havde forældrene en kro med tilhørende landbrug, og Peter kom tidligt ud at tjene som hyrdedreng om sommeren. Om vinteren gik han forældrene til hånde samtidig med, at han passede sin skolegang. Senere flyttede forældrene til Holstebro, hvor Peter kom i realskolen og fik en realeksamen til mg-. Han ville hellere fiske end læse lektier i fritiden.
Efter skoletiden ønskede P. S. Bechsgaard at komme ud at sejle, men det ville hans mor ikke gå med til, og derfor kom han i manufakturlære. Først i Kolding, hvor han var et lille års tid, indtil forretningen blev opløst. Derpå tilbragte han resten af læretiden i Haderslev, som dengang lå syd for den dansk/tyske grænse.
Under sin uddannelse i Haderslev havde P. S. Bechsgaard lært at beherske det tyske sprog, og da han var udlært, tog han til Tyskland, hvor han arbejdede i Flensborg, Hamborg, Kiel og på øen Fehmerm. Under sit ophold i det tyske lærte P. S. Bechsgaard mange tyske tøjfabrikanter at kende, hvilket senere kom ham til gode, da han selv blev forretningsindehaver.
I slutningen af 1905 vendte P. S. Bechsgaard tilbage til Danmark og slog sig ned i Varde, hvor hans ældre bror i 1901 havde købt skomager Bredals ejendom, Vestergade 14. Her drev Gravers Bechsgaard en kombineret børste- og trikotagebutik sammen med en mand ved navn Ivar Hansen.
Efter P. S. Bechsgaards ankomst til Varde besluttede brødrene at købe Ivar Hansen ud og gå i kompagniskab. De ville så åbne et varehus med et bredt udbud af forskellige varegrupper. En lageropgørelse fra 1910 viser en beholddning, der bl.a. omfattede bomulds- og lærredsstof i alenmål, dame- og herrretøj, stof- og voksduge, håndklæder, forklæder, forskellige slags børster samt tandbørster og meget mere. - Når brødrene Bechsgaard begyndte med et bredt udvalg af varer, var det for ikke at være afhængig af efterspørgslen på en enkelt varegruppe. - Fra 1916 handlede Bechsgaard kun med herre- og drengetøj.
Det er næppe forkert at opfatte P. S. Bechsgaard som initiativtageren til oprettelsen af Varehuset på Vestergade 14. Efter tre års forløb købte han broderen ud og drev selv forretningen resten af sit liv. Broderen etablerede sig som børstefabrikant ved Sønderport i Storegade.
1906 var et velvalgt tidspunkt for P. S. Bechsgaard at begynde sit forretningssamarbejde med broderen. Butikken åbnede som omtalt d. 8/2 dette år. I sin indberetning til myndighederne i København skrev toldinspektøren i Varde, at 1906 havde været et fint år for de vardensiske forretninger. Det gik nemlig godt for landbruget i Vardes 35 km2 store opland, som udgjorde det største kundegrundlag for Vardes butikker.
Den strukturforandring, som var begyndt med, at jernbanen kom til byen i 1874, var nu ved at være slut. Med anlæggelsen af den vestjyske længdebane begyndte tilbagegangen for de store købmandsgårde, der blev afløst af mere eller mindre specialiserede detailforretninger. Disse store produkthandlere havde haft deres faste kundekreds og behøvede ikke at bruge penge på at appellere til en ukendt kundekreds med udstillingsvinduer. Efterhånden som de store købmandsgårde forsvandt, skærpedes konkurrrencen mellem detailbutikkerne, hvilket øgede behovet for udstillingsvinduer. Dette satte gang i udviklingen inden for glasindustrien, der omkring år 1900 kunne forsyne butikkerne med store glasvinduer (jfr. ovenstående billede af forretningsfacaden ca. 1905).
I Varehusets første annoncer i byens største avis, Ribe Amtstidende var det Gravers Bechsgaard, der stod som indehaver. P. S. Bechsgaard var lige fyldt 23 år og opfyldte således ikke lovens bestemmelser om, at man skulle være 25 år for at erhverve næringsbrev som selvstændig. Han måtte derfor søge en myndighedsbevilling, og den havde han ikke fået endnu.
En butikskladde fra 1910, altså året efter at P. S. Bechsgaard havde købt broderen ud, viser, at kundekredsen ikke bare omfattede byen og det dertil hørende opland. Der var også kunder fra P. S. Bechsgaards fødeegn Vester Tim, fra Ringkøbing, Tarm og det østjyske Odder. Når dette var tillfældet, skyldtes det, at P .S. Bechsgaard var en meget dygtig forretningssmand, der kunne skabe et gensidigt tillidsforhold mellem sig og de mange kunder, hvortil kom, at han kunne skaffe varer af en kvalitet og til en pris, der passede til den enkelte kundes tegnebog.
Her kom hans kendskab til de mange fremstillingsvirksomheder, som han havde fra sin læretid i Tyskland ham til gode. En oversigt over forrretningsforbindelser fra slutningen af 1920'rne og begyndelsen af 1930'rne viser kontakter fra Milano i syd til Uddevalla i Sverige i nord, og fra Stettin i øst til New York i vest: Industria ltaliana Capelli ved Milano, Schwartzmann & Nordstrom i Uddevalla, C. Nathan i Stettin og H. J. Wagner i New York. Her ud over kan nævnes I.B.Dibbern i Hamborg, W.Kraus i Berlin, A. Bernstein i Køln, Tillie & Henderson i Glasgow, Joseph & Levy i Mannchester, Drucker & Søn i København, Oluf Christensen i Vejle og mange flere. - Alle disse forbindelser havde P .S. Bechsgaard næppe, da han startede for sig selv i 1909, men det er sikkert, at begyndelsen til denne omfattende kreds af forretningsforbindelser skete i læreårene i Haderslev og de efterfølgende år i Tyskland.
Butikskladden fra 1910 oplyser også om, hvilke varer der blev solgt dette år: Laurids Olsen fra Varde købte et sæt tøj til 18,50 kr. Vognmand Lauridsen fra Lyhne betalte 27,50 kr. også for en habit, mens P. Schott fra Varde var villig til at spendere 35 kr. kr. for at være pænt klædt på. Skrædderen i Grene erhvervede sig et halvt dusin skjorter for 10,50 kr. samt tre manchetskjorter for 5,55 kr. Disse skjorter fik skrædderen tilsendt med posten for 30 øre. Barber Jensen fra Hyllerslev købte 1,7 pund uld for 1,62 kr. Snedker Mortensen fra Varde gav 3 kr. for ¾ alen filt. P. Th. Bruun fra Varde Jerntrådsspinderi betalte 20,25 kr. for tre håndbeskyttere. Marius Jensen fra Orten erhvervede sig en regnfrakke for 30 kr. Hestehandler Rathhmann gav 3,95 for en røgterfrakke. Frk. Thastrup fra maler Mecklenborg købte et rejsetæppe for 7,50 kr. Frk. Nielsen fra apoteket erhvervede sig et underliv for 1,25 kr. En dame fra Bjerremose gav 8,50 kr. for en nederdel Frk. Hedegaard fra Ølgod fik renset et bluseliv for 1,25 kr.
Politibetjent Truelsens kone må have bidraget til den fælles husholddning ved at sy for andre, for hun købte: Tyve alen bomuldstøj a 36 øre, femten alen do a 45 øre, ti alen kjoletøj, tre alen livfoer, seks alen shirting, seks alen kanalbånd, en alen stivlærred, fjorten alen forstlærred, otte og en halv alen costumestof, tolv trekvart alen flonel. Dertil kom diverse hægter, knapper og stivere. Indkøbslisten slutter med to uldtrøjer og en karklud. I alt 60,34 kr. Truelsen tjente som politibetjent ca. 900 kr. om året.
I 30'rne fremstillede P. S. Bechsgaard selv skjorter: Et regnskab er stillet op således: 5 alen lærred 1,00 kr. Syløn 35 øre, tråd m.v. 5 øre i alt 1,40 kr. Skjorterne blev solgt en gros for 1,60 kr. og en detail for 1,95 kr.
P. S. Bechsgaard havde stor tillid til sine kunders vilje til at betale. En statusopgørelse for året 1910 viste et udestående på 5.400 kr. hvilket svarede til prisen på otte gode heste. I dag ville det være omkring hundrede tusind kroner. Samme statusopgørelse viste et varelager til en værdi af 14.800 kr. P. S. Bechsgaard udtalte i et jubilæumsinterview i 1956, at han havde en god kredit, da han startede. Mon ikke kreditgiveren var Varde Bank, der var kendt for at give næsten ubegrænset kredit til folk, der havde bankens tillid.
Udstillingsvinduerne var blevet større ved 25 års jubilæet i 1931
Bechsgaard svigtede da heller ikke bankens tillid. Skattebøgerne taler deres tydelige sprog fra 126 kr. i skatteåret 1906 til at være en af byens store skatteydere i 1957 med en indkomstskat på 4055 kr.
Også under de to verdenskrige formåede Bechsgaard at tjene gode penge, hvilket ikke blot skyldtes, at landmændene i oplandet havde store fortjenester, men også, at Bechgaards mange forretningsforbindelser gjorde det muligt for ham at skaffe varer selv i tider med forsyningsvanskeligheder.
P. S. Bechgaard var klar over, at det kunne betale sig at gøre reklame for forretningen blandt oplandets landmænd. Billedet her viser omslag fra en lille bog udgivet i 1917. Umiddelbart skulle man tro, at bogens indhold var eksempler på varer fra Bechsgaards butik, men et eftersyn afslører, at bogen var skrevet af en N. K. Nielsen og indeholdt masser af gode råd til landmændene om, hvordan de kunne behandle deres dyr og således undgå de kostbare dyrlægebesøg. Om behandling af løse tænnder hos køer står der: "Naar Kvæget staar paa Stald sker det undertiden, at Tænderne bliver løse og ømme, hvorved Dyrene hindres i at æde og tygge Drøv. Behandling: En Haandfuld Salt opløses i Eddike, og dermed udskylles og renses Dyrets Tænder og Gummer, indtil Gummerne begynder at bløde, derefter indgnides de med pulveriseret Allun.Behandlingenforetages gentagne Gange med passennde Mellemrum, indtil Tænderne atter har fæstnet sig."
I det hele taget var Peter Severin Bechsgaard god til at finde på noget, der kunne give forretningen reklame. I 30'rne nød arbejderne på Varde Stålværk godt af Bechsgaards evne i så henseende. De ansatte i støberiet fik ofte brændt hul i deres kedeldragter, men hos Bechsgaard kunne de købe en solid og billig kedeldragt for 9,85 kr. som de betalte i afdrag med en daler hver lønningsdag.
Peter Severin Bechsgaard var ikke alene en dygtig forretningsmand. Han satte også pris på et muntert selskab og var i mange år formand for Varde Håndværkerforenings selskabelige afdeling. Han forstod at kombinere det selskabelige med det forretningssmæssige. Ude i byen var han kendt under navnet Peter Igangsætter, hvilket ikke blot var en hentydning til hans forretningsmæssige kvalifikationer. Det var også, fordi han efter at have lukket forretningen ofte besøgte et af byens mange værtshuse og med sin tilstedeværelse fik sat gang i sagerne. En anden version af denne historie fortæller, at P.S.Bechsgaard også om formiddagen lod sig se på byens værtshuse og fik sat et drikkelag i gang, men efter den første omgang gik han hjem for at passe butikken. På denne måde fik han kontakt med mange mennesker ikke mindst landmændene fra oplandet. Desuden opnåede han stor folkelig popuplaritet i Varde, hvilket også medvirkede til at tiltrække kunder i butikken på Vestergade 14.
P. S. Bechsgaard har sat noget i gang i Peter Charles'restaurant Vestergade 25. På billedet fra ca. 1925 ses fra venstre: Børstefabrikant G. B. Bechsgaard, manufakturhandler Chr. Søndergaard, gæstgiver Knud Pedersen, værten Peder Charles, manufakturhandler P. S. Bechsgaard, købmand A. M. Henriksen og gæstgiver J. P. Justesen.
Det var således en velkonsolideret forretning, som P. S. Bechsgaard ved sin død i 1958 efterlod til arvingerne. Det blev sønnen Ludvig Bechsgaard, som overtog butikken. Han var ligesom faderen blevet uddannet i det sønderjyske nemlig i Aabenraa. Ludvig Bechsgaard købte i 1967 Vestergade 12 og udvidede dermed butikken til det omfang, som forretningen har nu.
Til sidetop