Til sidebund

Fra Bondedreng til Ridder af Dannebrog.

Chr. Nielsen blev født i 1920 på en gård ca. 2 km. nord for Varde. Det blev den gang kaldt Varde Nørremark. I dag er det Lerpøtvej nr. 71. På gården boede også Chr. Nielsens bedsteforældre. Farfaderen døde samme år, som Chr. Nielsen blev født, mens bedstemoderen levede indtil 1932. Det var altid rart at få en snak med "Bedste" husker Chr. Nielsen.

Gården var på 60 tdr. land. Den havde en besætning på 15 køer plus ungkreaturer. Fire heste til markarbejdet. Et antal svin samt hønsehold.

Kort sagt en alsidig landbrugsbedrift og ikke en specialisering som i moderne landbrug. Grisene blev leveret til Varde Svineslagteri, der indtil 1967 lå på Murtfeldts Plads. En del af kreaturerne blev solgt på markedspladsen ved Ringkøbingvej. Chr. Nielsen var somme tider med faderen til marked og kan huske at efter en handel, så blev der drukket lidkøb enten på Markedskroen(i dag Sparbank Vest) eller i et restaurationstelt på markedspladsen.

Som seksårig lærte Chr. Nielsen at malke med hånd. Gården havde ikke malkemaskine, mens han var hjemme, og lige som sine fire søskende deltog han i det forefaldende arbejde. Der var to karle og en tjenestepige, hvilket sammen med familien var tilstrækkeligt til at klare driften også i spidsbelastningsperioder som hø- og kornhøst.

Gården havde ingen selvbinder, så kornhøsten foregik på den måde, at der blev høstet for med le, hvorefter kornet blev mejet med en slåmaskine, der var påsat en aflægger, som lagde det afhøstede korn i neg, der blev bundet sammen med håndkraft. Der var elektricitet på gården, så tærskningen af kornet foregik med en tærskemaskine trukket af en elektrisk motor. Strømforsyningen var ikke så stabil som i dag, og engang i mellem forsvandt strømmen og tærskearbejdet gik i stå.

Indkøb af dagligvarer foregik i Varde og Omegns Brugsforening, der lå på Storegade nr. 58 lige ved siden af Højskolehjemmet. Turen ind til brugsforeningen foregik med hestevogn og hestene blev opstaldet i Højskolehjemmets stald, mens der blev foretaget indkøb i brugsforeningen eller andre steder.

Chr. Nielsens forældre var meget udadvendte og deltog aktivt i det grundtvigske menigheds- og foreningsliv i Varde. De var i kirke næsten hver søndag for at høre pastor Eller, der var præst i Varde 1922-52. Transporten til Varde skete i en jumbe trukket af den røde frederiksborghest, "Junker", der blev sat i stald hos restauratør Sillasen i dennes stald, som lå bag restauranten, det nuværende "Sillasens Hus" på Torvet.

Chr. Nielsens far var i mange år medlem af ligningskommissionen i Varde. Han var i fyrre år kasserer i Varde og Omegns Brugsforening, lige som han også i mange år var medlem af Varde Andelsmejeris bestyrelse.

I 1927 begyndte Chr. Nielsen sin skolegang i Sct. Jacobi skole i Varde. Det første år måtte Chr.Nielsen gå de to km. i skole. Men da han kom i 2. klasse fik han en cykel, hvilket gjorde turen noget nemmere. Han gik ud af Mellemskolen efter 10 års skolegang i 1937. Af lærerne erindrer Chr. Nielsen lærer Skjoldborg til gymnastik, regning og matematik. Fru Nordhjem som lærer i dansk og religion samt frk. Hebsgaard til geografi.

Chr. Nielsen husker, at han var god til hovedregning. Henry Kjeldsen, der i dag driver tømmerhandlen 10 - 4, har engang sagt til Chr. Nielsen, at det havde irriteret ham grænseløst, at Chr. Nielsen altid havde hånden først oppe, når der var hovedregning i Mellemskolen. Chr.Nielsen tror nok, det var til hans fordel, at han af og til sad ved faderen, når denne arbejdede med regnskabet for Varde og Omegns Brugsforening.

Jacobi skole bestod den gang af blok A, blok C, og de to gymnastiksale. Drengene brugte salen ud mod kirkegården og pigerne salen, hvor der tidligere havde været kødkontrol(i dag musiklokale). Lærerværelse og administration var i blok A, og legepladsen var hele Frimurerhaven, der også var byens sportsplads. Chr. Nielsen og hans klassekammerater gik ikke ned i byen i frikvartererne, heller ikke da de rykkede op i de ældre klasser.

Konfirmationsforberedelsen foregik hos pastor Eller, og efter konfirmationen begyndte han at gå til møder i Grundtvigsk Ungdomsforening. En gårdejer Niels Jensen på Varde Vestermark skænkede foreningen en byggeplads på toppen af Isbjerg til foreningen, som her byggede et hus, der blev brugt til foreningens møder. Det var ved disse møder, at Chr. Nielsen mødte sin senere kone Ingeborg Hansen.

Fra maj 41 til nov. 42 var Chr. Nielsen hjemme hos forældrene. Derefter tjente han det næste år fra nov. 42 til nov. 43 på den fynske gård, Ertebjerggård, ved Næsbyhoved-Broby. Gården var på ca. 100 tdr. land. Chr. Nielsen havde plads som fodermester og havde som sådan ansvaret for pasningen af bedriftens kreatur-og svinebesætning. Han stod op kl. 5 hver morgen og malkede med hånd gårdens ca. 20 køer. Der var en middagspause på 1½ time og fyraften ved 18-tiden. Som fodermester havde Chr. Nielsen det privilegium at have et karlekammer for sig selv. Det lå for enden af kostalden, hvilket var meget praktisk, for inden han gik i seng ved 21-22 tiden, gik han en runde i staldene for at se, om alt nu var i orden. - Gårdens to andre karle, der stod for arbejdet i marken, måtte dele et karlekammer. - Det hører med til historien om tiden på Ertebjerggård, at kæresten Ingeborg Hansen tjente på en planteskole en 7-8 km. fra Chr. Nielsens plads.

Vinteren 1943/44 havde Chr. Nielsen ophold på Korinth Landbrugs-skole, hvor den meget fremsynede forstander Rosenstand sørgede for, at eleverne fik lært, hvordan man lavede ensilage af roetop. Desuden hvorledes man fodrede dyr i en tid, hvor der p.g.a. krigen var mangel på foderstoffer, lige som de også lærte at beregne gødningsmængder til forskellige afgrøder og lave et drifstregnskab for en gård.

Opholdet på Korinth Landbrugsskole varede til 1/5 1944, men allerede en måned tidligere havde Chr. Nielsen købt "Bakkegården" i Hodde. Den var på 35 tdr. land med en besætning på ti køer plus ungkreaturer og nogle svin. 20. maj 1944 blev han gift med Ingeborg og samme dag flyttede de ind på gården. De holdt kun løs arbejdskraft som medhjælp til gårdens drift, og der var nok at se til især det første halve år, fordi der indtil 1. nov. hørte en mælketur med til gården. Men naboerne var flinke til at hjælpe. Til gengæld hjalp Ingeborg en nabokone med at gøre rent i den gamle skole i Hodde.

Ingeborg og Christen drev Bakkegården i knap tre år. Den 7/1 1947 flyttede de til Ingeborgs fødegård, "Messinghøjgård" i Frisvad. Frem til 1958 forpagtede de gården, som de købte i 1958. Det var en gård med et jordtilliggende på ca. 80 tdr. land, som blev næsten fordoblet ved senere opkøb af to naboejendomme. Gården havde en alsidig drift med kreaturopdræt, griseavl og fire heste som trækkraft. Allerede i 1949 blev to af hestene dog erstattet af en lille, grå Ferguson traktor. Af medhjælp var der to karle og en pige.

I 1973 overtog Christen og Ingeborgs ældste søn, Hans Erik og dennes kone, Lise, halvdelen af gården og i 1986 blev de indehavere af hele ejendommen. --- I mellemtiden var Ingeborg og Chr.Nielsen flyttet fra gården og ind til Varde, hvor de havde købt hus på Rosenvænget nr. 5.

Foruden Hans Erik er der i Ingeborgs og Chr. Nielsens ægteskab tre børn: to sønner hvoraf den ene er afdelingsleder ved Varde kommune, den anden er ansat ved Dansk Flygtningehjælps hovedkontor i København, samt en datter, der er lærer og konsulent i Silkeborg. Alle børnene er gift, og Ingeborg og Christen har den glæde at have 10 børnebørn og 13 oldebørn.

Den 1. april 1954 begyndte Chr. Nielsens politiske karriere. Dette år blev han medlem af sognerådet i Varde Landsogn. Landsognet bestod som det ses på kortet af tre områder: Orten, Mejls/Frisvad og Gellerup. I sognerådet var der tre medlemmer fra Mejls/Frisvad. De andre områder havde to medlemmer hver. Partipolitik var ikke afgørende. At blive valgt i et af områderne var mere et spørgsmål om tillid til, at den pågældende kunne gøre en indsats i sognerådet til gavn for det område, der havde indvalgt personen. Chr. Nielsen mener, at han blev valgt, fordi folk sagde om ham, at han var god til at regne.

Fra 1954 blev det halve af kassererposten overdraget til Chr. Nielsen, men fra 1958 overtog han hele arbejdet med at udarbejde landsognets budget, med udgifter og indtægter og de dertil svarende skatter og skatte-procenter.

Forslaget blev så forelagt det samlede sogneråd, der holdt sine møder i et lejet lokale på Varde Højskolehjem. Der kunne godt være uenighed om budgettet, men der blev meget sjældent holdt afstemninger, men man forhandlede sig frem til en løsning. - De største udgiftsposter i landsognet var skolevæsen og veje. De sociale udgifter var ret begrænsede, da landsognets ca. 1100 indbyggere bestod af større og mindre gårdejere samt deres børn og folkehold. Dertil kom nogle husmænd samt enkelte daglejerfamilier.

Som kasserer cyklede Chr. Nielsen rundt i sognet og opkrævede skatterne. En del skatteydere kom selv til "Messinghøjgård" og betalte, hvad de skulle. Chr. Nielsen kunne sommetider ligge inde med ganske store pengebeløb, som blev opbevaret i et dertil indkøbt pengeskab, indtil Chr. Nielsen tog til Varde og satte pengene ind på landsognets konto i Varde Bank. Cyklen blev dog ret hurtigt afløst af en bil, for ikke alene var det Chr. Nielsens opgave, at modtage skatteindbetalinger, han skulle også rundt med løn til landsognets skolelærere og til vejmanden.

Da landsognet var underlagt Ribe Amt, kom der af og til uanmeldt besøg af en revisor fra amtet, lige som det også var amtet, der skulle godkende at landsognet optog lån. Der var ikke mange offentlig ansatte i Varde Landsogn: Skolelærerne og en vejmand. Administrationen klarede sognerådsmedlemmerne selv med nogle timers hjælp fra en konsulent, der var ansat af landkommunerne i amtet til at sørge for, at kommunernes administration var i overensstemmelse med lovgivningen.

I 1958 kom der forslag fra kommuneforeningen, som arbejdede på at få de mindste landkommuner lagt sammen, om at Varde Landsogn skulle sammenlægges med de omliggende kommuner. I følge forslaget skulle Orten til Janderup, Mejls/Frisvad til Horne/Thorstrup og Gellerup til Næsbjerg. Dette forslag kunne hverken beboerne i landsognet eller deres valgte sognerådsmedlemmer acceptere. De var både med hensyn til kirkegang og indkøb orienterede mod Varde. Før omtalte højskoleforstander Hans Lund har meget præcist kaldt Varde Landsogn for det mærkeligste sogn i Danmark, for det havde sit centrum uden for sognet.

Landsognets sogneråd tog nu initiativ til forhandlinger med byrådet i Varde om at få landsognet lagt sammen med Varde købstad. Byrådet i Varde var meget positiv over for forslaget, men socialdemokraten Rud. Rasmussen ville helst vente med sammenlægningen til byrådsvalget i 1962 var overstået. Han var klar over, at socialdemokratiet ville miste flertallet, hvis landsognets vælgere skulle stemme til byrådsvalget.

Fra 1963 blev Varde Landsogn en del af Varde Købstadskommune. Stiftamtmanden, der dengang var amtsrådets formand, sørgede for, at de juridiske formaliteter i forbindelse med sammenlægningen var i orden. Folketinget vedtog en særlov, der bestemte, at Varde byråd efter sammenlægningen skulle udvides med to medlemmer fra Varde Landsogn og således have 13 medlemmer i stedet for 11. Loven skulle gælde indtil det kommende byrådsvalg i 1966. Chr. Nielsen var den ene af de to, der fik sæde i Varde byråd fra 1963. Den anden var Magnus Andersen. Medlem af byrådet var også Chr. Nielsens f.h.v. dansklærer fru Nordhjem, der sad i byrådet for Venstre.

En af de første større sager efter 1963 var et miljøproblem forårsaget af en af landbrugets egne virksomheder nemlig foderstofforeningen, der lå i Spigerborgade. Her havde det gamle byråd fundet ud af, at den ildelugtende foderstofforetning kunne flytte ud til Lerpøtvej. Men Chr. Nielsen, der var formand for Varde Andelsmejeri, mente, at denne plads var bedre egnet til mejeriet, der havde fået pladsproblmer på grunden mellem Nørregade og Nørrevold. Sagen trak ud, og da Chr. Nielsen efter kommunevalget i 1966 blev borgmester i Varde, nedlagde han sin formandspost og trak sig ud af mejeriets bestyrelse, da der kunne opstå habilitetsproblemer. Sagen endte med, at mejeriet flyttede ud på pladsen ved Lerpøtvej, hvor det i dag ligger, mens foderstofforeningen blev placeret ude på Stilbjergvej.

Som omtalt var Chr. Nielsen blevet valgt til borgmester i Varde købstadskommune efter byrådsvalget i 1966. Særloven gjaldt ikke længere og antallet af byrådsmedlemmer var nu atter nede på 11. Venstre havde med de konservative aftalt, at det parti, der fik flest mandater skulle have borgmesterposten. Ved valget fik Venstre 4 mandater, Det konservative Folkeparti 3 og Socialdemokratiet 4 medlemmer af byrådet. Chr. Nielsen havde egentlig ventet, at læge Antonius skulle have været byens borgmester, fordi han var den, der havde flest stemmer på venstrelisten. Men da Antonius var af den overbevisning, at han ikke kunne varetage borgmesterposten og samtidig passe sin lægepraksis, så valgte han borgmesterstillingen fra til fordel for lægegerningen. - Derfor faldt valget på Chr. Nielsen, der herefter var Vardes borgmester indtil udgangen af 1989.

En avis kaldte ham i 1988 for den "selvlærte borgmester". Chr. Nielsen vil dog gerne tilføje, at han også har lært en del af andre. F. eks. skulle han kort efter sin tiltræden som borgmester en tur til København. Han mødte tilfældigvis sin partifælle f.h.v. statsminister Erik Eriksen, som bød på en kop øl i Tivoli. Her lærte han Chr. Nielsen om, hvordan han skulle finde rundt i Christansborg-politikkens labyrinter. Denne aften i Tivoli har Chr. Nielsen senere haft megen nytte af.

Ligeledes fremhæver Chr. Nielsen de mange formands- og bestyrelses-poster han har haft i forskellige selskaber, f.eks. andelsslagterierne i Ansager og Esbjerg. Danmarks Biblioteksforening, Vestbanen og Vestkraft for nu at nævne nogle stykker. Her var det ikke bare gratis udenlandsrejser, det drejede sig om, for i disse sammenhænge mødte Chr. Nielsen nye synspunkter og knyttede netværksforbindelser, som også var nyttige i det politiske liv. At drive lobbyisme var en del af det politiske håndværk, understreger Chr. Nielsen.

Som borgmester mødte Chr. Nielsen på arbejde kl.8. Så havde pedellen hentet posten på posthuset og lagt den på Chr. Nielsens skrivebord. Efter gennemgang og sortering blev den sendt videre til de kompetente embedsmænd, som Chr. Nielsen derpå diskuterede problemerne med. Han husker også, at han i sin første valgperiode havde megen nytte af at tilkalde og snakke med andre byrådsmedlemmer, især den konservative Starup-Jensen, partifællen Frode Madsen og socialdemokraterne Gunnar Hansen og Børge Andersen. Uenighed med embedsværket løste Chr. Nielsen ved at snakke tingene igennem, idet han dog altid har holdt fast ved, at overordnede beslutninger blev truffet i det politiske regi.

Et stort projekt, som Chr. Nielsen og hans kolleger i byrådet lagde et omfattende arbejde i, var oprettelsen af et gymnasium i Varde. Det var efterhånden gået op for byens politikere, at der var en sammenhæng mellem den service, som kommunen kunne tilbyde borgerne og muligheden for at få gang i byens erhvervsliv. I 1962, altså året før sammenslutningen med Varde Landsogn, havde Varde byråd udarbejdet en plan med et gymnasium placeret ved Pramstedvej, hvor Jacobi Hallen i dag ligger. Men selv om borgernes indtægter fra slutningen af 50'erne var begyndt at stige og dermed også den sum penge, som kommunen kunne disponere over, så manglede der endnu nogle forudsætninger for, at et gymnasium kunne oprettes.

Efter sammenslutningen af Varde købstad og Varde Landsogn kom der for alvor gang i moderniseringen af skolevæsenet i Varde. Det blev besluttet at bygge Brorsonskolen i den nordlige del af byen og samtidig skulle der være overbygning d.v.s. realafdeling på byens tre skoler. Lykkesgårdskolen i Sdr. Varde var blevet bygget i slutningen af 1950'erne. Hermed var der tilvejebragt en væsentlig forudsætning for at få lov til at bygge et gymnasium nemlig at alle skoler gav eleverne mulighed for at nå et niveau, så de kunne begynde i gymnasiet, som på den måde fik et større elevgrundlag.

Den 8. januar 1968 kom der imidlertid brev fra Direktoratet for Gymnasieskolerne om, at ministeriets afdeling for byggesager, havde ment, at gymnasiet næppe kunne være færdigt til at tage brug før til august 1971. Man havde ikke tillid til, at en kommune af Vardes størrelse kunne have et så stort byggeri færdigt til tiden. Derfor måtte starten på gymnasieundervisningen udskydes indtil august 1969. Det var især afgørende for ministeriet, at gymnasiets laboratorielokaler kunne stå klar til brug for eleverne i 3g.

I Varde byråd var alle partier enige om, at opstarten på gymnasieundervisningen ikke skulle udskydes. Derfor blev borgmester Chr. Nielsen sammen med kommunaldirektør Anders Kragh sendt til København for at forhandle med undervisningsministeriets embedsmænd. Det lykkedes Chr. Nielsen og Anders Kragh at overbevise undervisningsdirektør Sigurd Højby om, at Varde Kommune kunne klare opgaven. Argumenterne var en henvisning til, at kommunen lige havde været bygherre ved et større og planmæssigt fuldført byggeri med egnsudviklingsstøtte. Byggeriet var egentlig en tilbygning til virksomheden Jacob Holm & Sønner, der da også i 1971 købte tilbygningen. Aftalen med Højby blev, at gymnasiet skulle stå delvist færdigt til august 1970. Til den tid skulle laboratorielokalerne til fysik, kemi, og biologi være klar til brug for 3g'ernes sidste skoleår.

Efter at denne hindring var ryddet af vejen, skulle ministeriet nu godkende de midlertidige lokaler, hvor undervisningen skulle foregå, indtil de endelige bygninger stod klar. Denne godkendelse gav Sigurd Højby, da han d. 26/2 1968 var i Varde og accepterede den gamle tekniske skole på Skolevej som en foreløbig bygning for Varde Gymnasium. Derefter kunne stillingerne som rektor, pedel og lærere blive opslået, og undervisningen begyndte som planlagt i august 1968.

Allerede i november 1966 var det blevet besluttet, hvor gymnasiet skulle ligge. Den oprindelige plan gik som nævnt ud på, at placere det ved Pramstedvej. Men da gymnasieudvalget under ledelse af læge Antonius på en studierejse havde set det "indeklemte" gymnasium i Års, blev det besluttet at opgive den oprindelige plan til fordel for en kommunal grund ved Lunden. Her kunne elever og lærere rykke ind til det planlagte tidspunkt, august 1970.

I 1973 rejste Chr. Nielsen igen over Storebælt. Denne gang gik turen ikke til København, men til Ringsted. Her lå hærens Ildstøtteskole, og der var i forbindelse med nogle omrokeringer i forsvarets planer om at flytte skolen fra Ringsted til Skive. Der var mange i Varde, der mente, at skolen lå bedst her i byen, tæt ved det store skydeterræn i Oksbøl. Derfor rejste Chr. Nielsen og kommunaldirektør Anders Kragh til Ringsted, hvor det ved et møde med kasernens øverste ledelse lykkedes at overbevise den om, at det var bedst i Varde. At Ildstøtteskolen kom til Varde, var med til at styrke kasernens status, og det var en af grundene til, at den ikke blev lukket i 90'erne.

Turen til København i forbindelse med oprettelsen af gymnasiet var dog ikke den eneste gang, Chr. Nielsen måtte til hovedstaden for at vinde gehør på Christiansborg for kommunale udviklingsprojekter. I begyndelsen af 1970'erne opkøbte Varde Kommune en del jord med henblik på at anlægge en omfartsvej fra krydset ved Esbjergvejen og over til hovedvejen mod Ringkøbing.

Det var Ribe Amt, der stod for den øvre planlægning af vejene, og det tog lang tid for amtet at give tilladelsen. Varde byråd blev utålmodig og Chr. Nielsen rejste derfor over til Christiansborg, hvor han efter en samtale med den socialdemokratiske politiker Niels Mathiassen, der var minister for offentlige arbejder, fik sat gang i sagerne, så vejbyggeriet kunne komme i gang og omfartsvejen blev åbnet i 1979. Som en sidegevinst til Østre Omfartsvej kom Sky-Light A/S og byggede på Tømrervej 36. Virksomheden ville oprindeligt have bygget i Esbjerg.

Chr. Nielsen mener, at når rejserne østpå gav bonus, så skyldtes det, at han sammen med kommunes politikere og embedsmænd havde forberedt disse ture meget grundigt.

I slutningen af 70'erne tog et andet stort anlægsarbejde sin begyndelse nærmest ved en tilfældighed. Der havde ganske vist tidligere været snak om at lægge en ledning fra Esbjerg til Varde, så vardenserne kunne få billigere varme i radiatorerne fra Vestkraft. Men Esbjerg kommune var ikke varm på tanken om, at borgerne i Varde skulle have samme fordele som esbjergenserne.

Ved et møde i Randers traf Chr. Nielsen i elevatoren på mødehotellet en kontorchef fra energistyrelsen, der fortalte, at Varde kommune kunne få 25% af udgifterne til en sådan varmvandsledning dækket af staten. Chr. Nielsen fik nu et fletal i Varde Byråd med på ideen. Selv om staten gav 25% i tilskud og Vestkraft, hvor Chr. Nielsen sad i bestyrelsen, ville betale 3 mill. kr. til projektet, så skulle der optages et lån på 80 mill. kr. for at finansiere ledningen.

Via Varde Bank kontaktede man Den europæiske Investeringsbank i Luxemborg. Herfra kom der nu en trio bestående af en englænder, en tysker og en italiener, der skulle undersøge om Varde Kommune teknisk og administrativt kunne løfte opgaven. Det lykkes at overbevise de fremmede om, at det var kommunen i stand til, og således kunne banken i Luxemborg give Varde et lån på 40 mill. kr. For at sprede risikoen med hensyn til valutakurserne blev lånet optaget i franske franc, hollanske gylden, engelske pund og japanske yen. Resten af udgifterne blev finansieret ved et 12% lån i Kommunekreditforeningen. Dette lån blev dog hurtig skiftet ud med et billigere, men mere risikobetonet lån i D-mark til 3½%.

Esbjerg Kommune var nu blevet positiv over for projektet. Derfor skulle der skrives en kontrakt om at føre det varme vand gennem Esbjergs fordelingsnet og ud i ledningen til Varde. Der forelå et udkast med en beregning om, at Varde Kommune indtil 2010 skulle betale 170 mill. kr. for tilslutningen til Esbjergs fjernvarmenet. Varde Kommune fik nu lavet beregninger, der viste, at et kontant beløb på 15-17 mill. kr. også ville være acceptabelt for Varde. Det var en sum, som kommunen uden problemer kunne betale, og Esbjerg ville gerne have penge i kassen med det samme. Ved et møde med en kop kaffe og en rullepølsemad enedes Chr. Nielsen med Esbjergs borgmester A.K.Nielsen om, at Varde Kommune skulle betale 16 mill. kontant, og Varde fik varmt vand fra Esbjerg i 1982.

Det var dog ikke altid, at begivenhederne forløb efter Chr. Nielsens hoved. Da restauratør Pauli Traberg Jensen, der i en årrække havde drevet Håndværkerforeningen, Storegade 57 som restaurant, i 1978 satte denne til salg, så foreslog socialinspektør Ole Pedersen sammen med socialudvalgsformand, socialdemokraten Frits Petersen, at kommunen skulle købe huset. Problemet var bare, at Pauli Traberg Jensen forlangte 1,5 mill. kr. for bygningen.

Chr. Nielsen var i begyndelsen imod købet, bl.a. fordi han vidste, at det ville blive svært at overbevise byrådet om, at bygningen var 1,5 mill. kr. værd. Han tog dog alligevel en uformel snak med byrådet om sagen, og da et byrådsmedlem sagde, at Håndværkerforeningen ikke burde koste mere end det halve, altså 750.000 kr. så viste der sig et flertal for købet, hvis bygningen kunne erhverves til denne pris. - Chr. Nielsen og Frits Pedersen påtog sig at forhandle med Pauli Traberg Jensen om prisen. Men den gik ikke, for Traberg Jensen forlangte mere. De vovede så at byde 780.000 kr. for bygningen, selv om det oversteg beløbet, som byrådet havde meldt ud. Efter nogle timers overvejelser sammen med sin revisor accepterede Traberg Jensen tilbudet, dog med den betingelse, at der ikke mere måtte udskænkes brændevin i huset. Der var blevet drukket nok på stedet! Byrådet godkendte efterfølgende både prisen og betingelserne.

Men der var stadig et problem: de mange trapper i huset. Skulle ældre mennesker bruge bygningen, så var det nødvendigt med en elevator. En sådan viste sig at ville koste 750.000 kr, og så var man igen tilbage ved det oprindelige beløb på 1,5 mill. kr. - Chr. Nielsen vidste imidlertid, at der var mulighed for at søge Helsefonden om tilskud til et sådant formål og igen tog han østpå, for at forhandle med fonden på hovedkontoret i København. Her fik han tilsagn om, at Helsefonden ville betale de 750.000 kr. så kommunen kunne få et velfungerede mødested for ældre mennesker.

I 1967 året efter at Chr. Nielsen var blevet borgmester skulle politikerne igen til at snakke om kommunesammenlægninger, da de eksisterende var for små. Der var ingen større problemer med hensyn til de kommuner, der skulle lægges sammen med Varde. Mod nord Horne og Thorstrup/Sig. Mod syd Alslev. Her kom Hostrup og Vester Nebel til Esbjerg, der manglede jord. Mod vest var der tale om, at Billum skulle til Blåvandshuk kommune. Men da en politiker i Oksbøl udtalte, at der kun skulle være én skole i hele Blåvandshuk kommune, så var Billum ikke i tvivl om, at kommunen fulgte med Janderup til Varde. Kommunalreformen var på plads i 1970.

I reformens kølvand erfarede Chr. Nielsen, at det ikke altid var behageligt, at være politiker, når der skal træffes upopulære beslutninger og disse afgørelser ramte ens eget bagland. Det var nødvendigt at lukke nogle af de mindre skoler i oplandet. Det drejede sig om Bounum skole i Horne og skolerne i Tinghøj og Mejls. I sær den sidste, der lå i det gamle Varde Landsogn, var der megen diskussion om at lukke, men lukket blev den. Chr. Nielsen fortæller, at han dog allerede i sin tid som medlem af landsognets sogneråd, havde været gennem en lignende proces, da sognerådet i 1960 lukkede skolen i Gellerup.

I 1987 blev alle regerende borgmestre spurgt om deres opfattelse af kommunestyrets fremtid. Chr. Nielsens artikel "Min kommune i 1997" blev trykt i et mindre hæfte og udgivet af Kommunernes Landsforening sammen med seks andre bud på kommunestyrets fremtid. Chr. Nielsen forudser i sit indlæg, at der vil være færre landbrug i kommunen, mens landbrugsarealet vil være nogenlunde det samme og at landbruget til den tid er mere miljøbevidst.

Broen over Storebælt har medført, at jernbanenettet er blevet udbygget, og at der som følge heraf kører tog med 250 km. i timen mellem Esbjerg og København en gang i timen. Esbjerg lufthavn vil derfor være lukket. Man taler ikke mere om det skæve Danmark, fordi det at komme fra det ene sted til det andet vil gå meget hurtigt. Det vil medføre, at der i 1996 vil komme en nye bestemmelser om decentral styring af samfundets funktioner. Kommunalpolitikernes stærke kritik, af, at der eksisterer amtskommuner vil efterhånden blive så stærk, at der fra og med årsskiftet 1996/97 kun vil være én slags lokalstyre, nemlig primærkommunerne.

Omskolingen og udflytningen af amternes personale til de nye kommunale servicebutikker vil forløbe uden problemer. Administrationskomplekset i Ribe, der er blevet udvidet flere gange, vil i 1997 være ved at blive omdannet til et kunst- og aktivitetscenter. Bygningerne i sig selv vil fremstå som monumenter over en fejlslagen politik. Amterne skulle nemlig aldrig have været oprettet. Forud for reformen i 1996/97 er gået en debat, som har vist, at de fleste kommuner fra 1970-reformen var for små. Derfor vil Varde kommune fra 1997 omfatte kommunerne Blåvandshuk, Blåbjerg, Ølgod, Helle og Varde kommuner. Arbejdstiden er nedsat til 30 timer, og der er indgået en aftale mellem lærernes og socialpædagogernes organisationer, så der kan oprettes en slags integreret heldagsskole med vuggestue, børnehave, fritidshjem og underskole.

Presset på aktiviteterne for de helt små er aftaget, fordi der er indført en orlov på to år i forbindelse med barsel. Dette i forbindelse med den nedsatte arbejdstid har medført, at mange forældre påtager sig selv at passe børnene, lige som også forældre af og til træder til som hjælpelærer i mangelsituationer. Dette kan kun lade sig gøre, fordi kommunerne er blevet suveræne i forbindelse med lønfastsættelse. Den traditionelle klasseinddeling er forladt. I stedet vælger eleverne niveaudelte kurser, og der undervises i blokke på 2-3 timer. Eleverne testes løbende for at identificere deres stærke og svage sider. Det mærkelige ved denne situation er, at 80érnes negative holdning til karakterer og prøver er afløst af en naturlig interesse for at komme på den rette hylde. Disse prøver bruges nemlig til at sy undervisningsplaner til den enkelte elev. Overalt hvor det er muligt, anvendes der EDB i undervisningen og til de nævnte prøver.

Den decentrale styring af folkeskolen har medført, at der ikke er friskoler i kommunen, idet samarbejdet mellem elever og forældre har medvirket til, at flere beholder deres børn i folkeskolen. De videregående uddannelser er blevet udbygget med oprettelsen af tre erhvervsgymnasier. Det ene har en teknisk linie, det andet har en landbrugs- og miljølinie og det tredje er en juridisk/økonomisk linie. Undervisningen i de kreative og musiske fag foregår på gymnasiet i Varde. På idrætshøjskolen er der kombineret højskoleundervisning med en idrætslinie på gymnasieniveau.

På biblioteksområdet har vi fastholdt den decentrale opdeling af bibliotekerne med såvel filialer som bogbusser. Den ekspertise, der er nødvendig til at fremskaffe informationer er koncentreret på hovedbiblioteket i Varde. Herfra er der via hybridnettet forbindelser til samtlige filialer og skoler. De ønskede informationer vises på en skærm, der er opstillet hos spørgeren. Et sådant servicesystem er kostbart og derfor skal kun forespørgsler til undervisningsbrug samt til lovdatabaser være gratis, mens øvrige opkald betales via et verdensomspændende betalingssystem.

Mange ældre bliver boende i deres hjem bl.a. fordi der er installeret avancerede overvågningssystemer. I det hele taget er ældreomsorgen undergået store ændringer de sidste år, fordi opgaven i stor udstrækning er overtaget af pensionskasserne. Her i kommunen har pensionskasserne indrettet fem ældrecentre. To af centrene er opbygget, så pensionisterne selv kan lave mad. Der er enkelte steder private restauranter i forbindelse med ældrecentrene. Herudover har kommunen formidlet en aftale mellem postvæsenet og visse butikker, så postbudene kan medtage bestilte varer.

Sygehusvæsenet er ikke det, vi havde i 80érne, idet lægehuse og praktiserende læger har overtaget en del af såvel den forbyggende som den helbredende sygepleje. De lukkede afdelinger på Varde sygehus er blevet ombygget til undervisningslokaler. Ved de forskellige erhvervsvirksomheder er der for firmaets regning etableret lægeklinikker for de ansatte og deres pårørende.

Den kommunale administration er undergået en markant forandring med indførelsen af servicebutikker, hvor borgerne kan få svar på næsten alle relevante spørgsmål. Denne omstilling er kun mulig fordi politikere og embedsmænd har overbevist hinanden om, at det gamle system med skarpe sektorgrænser i den kommunale administration var uholdbar i det lange løb. Den moderne teknologi har hjulpet godt på vej i denne omlægning.

Det var i 1987 Chr. Nielsens bud på, hvordan Varde kommune ville se ud i 1997. Han vil overlade til læserne selv at vurdere, i hvor høj grad hans forudsigelser slog til? Den nye kommunalreform anno 2007 er Chr. Nielsen stort set tilfreds med. Dog kunne han godt have undværet regionerne, som han kun spår en levetid på fire til otte år.

Chr. Nielsen mener ikke, at Varde kommune i forbindelse med den nys gennemførte kommunalreform skulle have søgt sammen med Esbjerg, og således dannet en modvægt til trekantområdet ovre ved Kolding. Han synes, at Esbjerg har en anden udviklingsmodel, der ikke passer så godt til Vardes. Chr. Nielsen henviser i denne forbindelse til en debat fra slutningen af 50'erne, hvor Esbjerg gerne havde set, at Vardes dyrskuer var blevet henlagt til den store købstad mod syd. Den gang sagde vardenserne: "Lad Esbjerg beholde sin statshavn, så beholder vi dyrskuerne og nedlægger statshavnen i Varde." - Indtil 1960 hørte Vardes havn som købstadskommunal havn under ministeriet for offentlige arbejder. Men dette år overlod staten havnearealerne til købstadskommunen.

Som købstadsborgmester var Chr. Nielsen og hans kone inviteret med til prinsesse Margrethes bryllup med prins Henrik i 1968. Ingeborg måtte i den anledning have et nyt festskrud, lige som også Chr. Nielsen måtte anskaffe sig kjole og hvidt til lejligheden. Han fik dog mulighed for at bruge kjolesættet igen, da han mandag d. 23 november 1987 var i audiens hos dronning Margrethe for at takke for udnævnelsen til ridder af Dannebrog.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.