Til sidebund

Glimt fra et vognmandsliv.

af Carl Emil Lauridsen.

Min første erindring om heste går tilbage til 1925, da jeg var fem år gammel. Min far var vognmand og havde på dette tidspunkt otte heste i stalden. Der var blevet købt en ny hest og i denne handel fulgte der en lille islænder med. Denne islænder måtte vi drenge lege med, og efter skoletid kom der en noget større dreng fra byen. Han hed Hans Chr. Toft. Vi skulle en dag trække en tur med hesten, men det var den ikke villig til og blev stående midt i porten. Jeg gik ind i gården og hentede en pind, med hvilken jeg gav hesten et rap i bagdelen. Men det syntes den ikke om, for den gav mig et ordentligt spark i ansigtet. Jeg erindrer, at jeg kom ind og blev lagt i seng, men lægen, dr. Knudsen kunne konstatere, at jeg var sluppet med en løs tand. Da jeg kom i stalden næste dag, var hesten desværre væk.


Johannes L. Lauridsen foran sin vognmandsforretning.
Carl Emil Lauridsens far, vognmand Johannes L. Lauridsen fotograferet
foran sin vognmandsforretning i Nørrevold 11, ca. 1928.

Dette var min første oplevelse med heste. Men senere blev det til mange flere. I ferietiden kom der altid fætre på besøg. Det var jo spændende med de mange køretøjer. De bedste ture, som vi var med på, var dem, der gik til Esbjerg. De startede kl. 7.30 om morgenen, da vi kørte om til ægpakkeriet ved Vesterport, hvor der nu er et lille forretningscenter. Her fik vi nogle store kasser med æg læsset på, som skulle med englandsbåden fra Esbjerg. Efter ca. tre timers kørsel var vi ved havnen og fik læsset af. Derefter kørte vi op til en plads, hvor vi spiste vor medbragte mad. Her blev hestene vandet og fik deres foder i muleposen. Før vi kørte tilbage til Varde skulle vognen smøres. For at kunne gøre dette var vi nødt til at hejse vognen op, så hjulene kunne tages af og akslerne blive smurt med vognsmørelse.Det var et stort arbejde, men nødvendigt, for at vi kunne komme tilbage til Varde.


Varde Brødfabrik. Billede fra ca. 1935.
Varde Brødfabrik, Storegade 42. Billede fra ca. 1935.

Kl. 13 åbnede Valsemøllens lager igen efter middagspausen, og der hentede vi tre tons rugmel til Varde Rugbrødsfabrik, der var på Storegade nr. 42. Hjemturen var den bedste. Vi lå oven på melsækkene, og det var festligt, når kusken var god til at fortælle historier og synge nogle sange for os. Vi havde medbragt kaffe på termokanden, og mor havde også sendt en god pakke kage med os. - Ved fem tiden var vi tilbage i Varde. Melsækkene blev hejst op på brødfabrikkens loft. Derpå kom hestene hjem i stalden. De fik deres velfortjente foder, og vi drenge var en oplevelse rigere.


I årene omkring 1930 brugte man ved DSB damplokomotiver til rangering på banegården. Men om søndagen blev disse lokomotiver ikke fyret op, og derfor skulle vi som DSB-vognmand stille med en hest til rangering. På det tidspunkt havde vi en kusk, som havde været dragon i Randers. Når han var færdig med rangeringen på banegården, ordnede han seletøjet, så at han kunne bruge det som stigbøjler. På vejen hjem red han sig en tur gennem byen. Han startede op ad Storegade, om gennem Brogade og Torvegade, fortsatte ad Kræmmergade, så igen op ad Storegade, derefter ned ad Nygade og Smedegade hvorfra han drejede om i Vestergade. Her standsede han ud for teatercafeen for at præsentere sig for sin kæreste, der serverede her. Stolt var han, når han efter denne tur satte hesten i stald.


Da jeg i 1934 kom ud af skolen, fik jeg overdraget en lille fladvogn og en gul nordbakke. Med dette køretøj skulle jeg køre frimærkepakkerne fra banen op til forretningerne i byen. Senere blev det til et par sorte oldenburgere. De var sorte, fordi vi brugte dem til ligvognen. Der kunne være en vis andagt over et ligtog, når der foran et stort følge også var en del faner med. Anderledes var det, hvis det var en afdød uden familie eller venner. Så kom bedemanden ud og bad mig binde hestene, så jeg sammen med ham kunne bære kisten med den afdøde ud til ligvognen.


Vognmand Johs. Lauridsens ligvogn.
Vognmand Johs. Lauridsens ligvogn fotograferet på markedspladsen ca. 1930.

I forbindelse med grosserer Lassons begravelse havde jeg en mindre behagelig oplevelse. Jeg havde ventet i tre kvarter ved hjemmet, hvor højtideligheden fandt sted. Hestene var blevet lidt urolige under den lange ventetid, og den ene hest havde bidt linen til den anden hest over. Dette blev jeg først opmærksom på, da ligtoget var på vej gennem Vestergade. Det var en særdeles ubehagelig situation, for var der opstået problemer, så ville jeg ikke have kunnet styre hestene. I Kræmmergade gjorde vi holdt ved sparekassen, hvor Lasson havde været direktør. Her fik jeg gjort elværksbestyrer Mikkelsen opmærksom på sagen, som han så klarede for mig, og med ro i sindet kunne jeg fortsætte kørslen op til kirkegården.


I 1920 købte far en lille Ford lastbil, den første lastbil i Varde. Den blev brugt til almindelig fragtkørsel, men vi hentede også grise hos egnens landmænd til slagteriet, der lå på det sted, som i dag hedder Murtfeldts Plads.


Vognmand Johs. Lauridsens første lastbil.
Vognmand Johs. Lauridsens første lastbil. Billede fra ca. 1927, og taget i Strandbygade
i Esbjerg på vej til Englandsbåden med æg. Det er undertegnede, der sidder i førerhuset.

1920 var også genforeningsåret, og mange mennesker ville gerne en søndagstur ned over den gamle grænse til det genvundne land. Lastbilen blev så ombygget til passagertransport. Der blev sat bænke op på ladet, og en lærredspressenning blev lagt hen over til beskyttelse mod evt. regnbyger. Det var ikke helt problemfrit, når der om lørdagen havde været kørt med grise i lastvognen, for så hang lugten fra disse dyr stadig ved bilen. I så tilfælde måtte mor ud og stænke ladet med parfumeflasken for at dæmpe griselugten lidt. -Lastbilen blev for øvrigt afhændet i 1928, og først i 1952 fik fimaet igen en lastvogn.


Jeg fik kørekort i 1938. Efter nogle få timers kørsel hos kørelærer Rask Sørensen skulle jeg aflægge prøve hos den motorsagkyndige, der hed Sigurd Hansen. Det foregik på den måde, at vi kørte rundt i byen en tyve minutters tid, og så var den prøve bestået. Teoriprøven foregik under kørslen. - Prisen for det hele var 52 kr.


Vi havde en gang en ældre kusk, som med en enspænderhest kørte banepakker op i byen. Tempoet var ikke højt, og kusken havde sin egen måde at takle færdselsreglerne på. Det havde man ved køreprøverne til bil taget højde for ved at placere en model af hans køretøj i teorilokalet og sige til eleverne, at dette køretøj skulle man være opmærksom på, da kusken havde sine egne færdselsregler. - Samme kusk kørte en dag stille og roligt op i byen. På torvet spurgte en ældre herre ham: "Min gode mand, har de også eksprespakker med her?" "Ja, det har jeg da rigtig nok," lød svaret, "de ligger i forenden af vognen, så de kommer da først."


Vognmand Johs. Lauridsens heste og vogne i gården Nørrevold 11.
Vognmand Johs. Lauridsens heste og vogne i gården Nørrevold 11, ca. 1946.

I 1948 kunne vi ellers godt have brugt lastbilen. Da blev der afholdt ungskue i Varde, hvilket medførte, at vi havde sytten heste i arbejde. Da der også kom mange landbrugsmaskiner til udstillingen, måtte vi leje yderligere fem lastbilvognmænd og otte arbejdsmænd til at hjælpe med at få de mange maskiner transporteret fra banen ud på dyrskuepladsen og returneret igen efter skuet. Det foregik fra Vestbanegården og vi havde fået alle læssespor til rådighed. Der kom over hundrede vognladninger maskiner, og for at rangere med alle disse vogne havde vi vore store belgiere derovre til dette arbejde. Det var et omfattende, men interessant arbejde.


Vognmand Lauridsens blokvogn.
Vognmand Lauridsens blokvogn med tungt støbegods fra Varde Stålværk 1931.

I det daglige arbejde var kørsel for stålværket den store udfordring i forbindelse med at transportere de mange tons kul og støbesand til værket. Når der skulle afsendes færdigt gods fra værket, så kunne der være tale om produkter med en vægt på flere tons. Når et sådant stykke støbegods på 10-12 tons skulle køres til banen, så måtte vi have den store blokvogn frem forspændt med seks heste for at klare en sådan transport. - Jo, spændende var det altid.


Til sidetop