Side 1 af 5 sider.
Fra en gang i 1300-tallet blev byen styret af en magistrat, der bestod af en eller to borgmestre samt et antal rådmænd. Oprindelig var magistratens medlemmer blevet valgt af borgerne, men den blev efterhånden selvsupplerende. Under magistraten var en byfoged, der tog sig af tinglysning og mindre kriminalsager. De større tog magistraten sig af i rådstueretten. En kæmner sørgede for, at skatterne blev opkrævet og udgifterne afholdt efter magistratens bestemmelser. Lensmanden på Riberhus havde det overordnede tilsyn med bystyret.
Efter enevældens indførelse blev antallet af rådmænd og borgmestre indskrænket ved forordningen af 1682. I 1752 var der i Varde én borgmester og to rådmænd. Fire år senere var der kun én borgmester og ved dennes død i 1772 forsvandt den sidste rest af magistratstyret. Tilbage var byfogeden. Denne blev udnævnt af stiftamtmanden i Ribe, der efter enevældens indførelse havde afløst lensmanden, som repræsentant for kongemagten.
Fra 1738 var der kommet en forsamling på 12 eligerede borgere, der sammen med den endnu eksisterende magistrat(fra 1772 byfogeden), skulle styre byen. Disse borgere blev på magistratens(fra 1772 byfogedens) forslag udnævnt af stiftamtmanden. Det var ikke nogen populær institution. Ingen brød sig om at blive udpeget, og antallet svandt ind til otte i 1770. Da ordningen blev afskaffet i 1837 var der fire eligerede borgere tilbage.
Forordningen af 24/10 1837 bestemte, at der skulle vælges en borgerrepæsentation på 6 medlemmer. Disse kunne holde møder for sig selv og selv udpege deres formand. Men skulle borgerrepræsentanternes ideer til byens styrelse gennemføres, måtte de blive enige med den af kongen udnævnte byfoged. Når borgerrepræsentanterne mødtes med byfogeden kaldtes forsamlingen kommunalbestyrelsen. Byfogeden fungerede som både borgmester, politimester og dommer, men ingen af disse titler var officielle. Han blev kun omtalt som byfogeden.
For at være valgbar til borgerrepræsentationen var det nødvendigt at besidde ejendom til en assuranceværdi på 800 rigsdaler. Hvis man ikke havde ejendom, skulle man have betalt en halv skilling i næringsskat. For at have valgret krævedes, at man opfyldte de samme betingelser. Af Vardes godt og vel 1400 indbyggere havde 159 valgret og var valgbare ved det første valg i 1838. Valgperioden var seks år. Hvert år skulle en på valg. Genvalg var mulig og man kunne undlade at genopstille - Amtmanden skulle føre tilsyn med byens styre.
Da valget skulle foregå i jan. 1838 døde en af de fire eligerede borgere. De skulle ifølge forordningen have fortsat som borgerrepræsentanter. Derfor skulle der vælges tre nye. Det blev:
Kobbersmed C. Gotfredsen, murermester N.P.Rosengaard og farver J.F. Schmidt.
Købmand Laust Christensen, købmand Thomas Clausen og bager Daniel Madsen var de tre eligerede borgere, der fortsatte som borgerrepræsentanter.
I 1839 Kobbersmed C. Gotfredsen, murermester N. P. Rosengaard, farver J. F. Schmidt, købmand Thomas Clausen, bager Daniel Madsen, købmand M. Haunstrup(ny).
I 1840 Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand B.A.Forum(ny), farver J.F. Schmidt,, købmand Thomas Clausen, forligkommissær Niels Windfeldt(ny), købmand M. Haunstrup.
I 1841 Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand B. A. Forum, farver J. F. Schmidt, bendrejer M.Madsen(ny), forligkommissær Niels Windfeldt, købmand M. Haunstrup.
I 1842 Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand M. Haunstrup, købmand B. A. Forum, bendrejer M. Madsen, købmand Krarup(ny), vognmand Jens Hansen(ny).
I 1843 By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt(ny), købmand M. Haunstrup, købmand B. A. Forum, bendrejer M.Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.
I 1844 By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt, gæstgiver Hans Aastrup(ny), købmand B .A. Forum, bendrejer M. Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.
I 1845 By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel(ny), bendrejer M. Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.
I 1846 By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt), gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen(ny), købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.
I 1847 Købmand Thomas Clausen(ny), gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.
I februar 1847 døde vognmand Jens Hansen og der blev holdt suppleringsvalg herefter så borgerrepræsenationen sådan ud:
Fra februar 1847 Købmand Thomas Clausen, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, købmand Chr. Krarup, Skrædder O. Chr. Sand(ny).
I 1848 Købmand Thomas Clausen, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, farver J. F. Schmidt(ny), skrædder O. Chr. Sand.
I 1849 Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher(ny), købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, farver J. F. Schmidt, skrædder O. Chr. Sand.
1850 og 1851 ikke oplyst
I 1852 Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard(ny) farver J. F. Schmidt), skrædder O. Chr. Sand.
I 1853 Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen(ny), skrædder O. Chr. Sand.
I 1854 Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen, kunstdrejer M. Madsen(ny).
I 1855 Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt(ny), købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen, kunstdrejer M. Madsen.
I 1856 Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt, købmand Poul Debel, murermester N.M. Rosengaard, købmand A. K. Bastrup(ny), kunstdrejer M. Madsen.
I 1857 Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt, købmand O. Palludan(ny), murermester N. M. Rosengaard, købmand A.K.Bastrup, kunstdrejer M. Madsen.
1858 og 1859 ikke oplyst.
I 1860 Købmand Thomas Clausen), urmager Georg Schmidt, købmand O. Palludan, murermester N. M. Rosengaard, købmand A. K. Bastrup, redaktør Rudolf Helms(ny).
I 1860 blev antallet af borgerrepræsentanter udvidet til syv. Også valgreglerne blev ændret, så at fire blev valg af den del af borgere, der havde valgret til folketinget dvs. at man skulle være fyldt 30 år og ikke tilhøre en af de følgende befolkningsgrupper: Fruentimmer, folkehold, fallenter, fattige og fjollede. De resterende tre blev valgt af samme gruppe, men med den indskrænkning, at vælgeren sidste år skulle tilhøre den femtedel af vælgerne, der havde betalt mest i skat. Valget var gældende for seks år. Dog skulle den største gruppe på valg i 1864 og de højst beskattede skulle vælge i 1866. De højst beskattede stemte altså ved begge valg.
I 1861 valgte:
de højst beskattede : Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand A. C. Haunstrup.
folketingsvælgerne: Skrædder O. Chr. Sand, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, garver C. Gotfredsen, værtshusholder Søren Burgaard.
I 1864 valgte folketingsvælgerne: Overlærer V. Larsen, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, drejer M. Madsen, værtshusholder Lauge Tranberg.
For de højst beskattede sad: Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand J. W. Palludan.
I 1866 valgte de højst beskattede: Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand J. W. Palludan.
For folketingsvælgerne sad: Overlærer V. Larsen, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, drejer M. Madsen, værtshusholder Lauge Tranberg.
I 1868 døde Hans Chr. Johnsen og folketingsvælgerne valgte købmand Poul Debel.
Den26/5 1868 vedtog Rigsdagen en ny lov for købstadskommunernes styrelse. Købstæderne skulle nu ikke længere styres af en kommunalbestyrelse, men af et byråd med et ulige antal medlemmer. I spidsen for byrådet stod den af kongen beskikkede byfoged, så det samlede byråd fik et lige antal medlemmer. I Varde 8. d.v.s 7 valgte medlemmer plus den af kongen udpegede byfoged. Det var nu ikke længere amterne, der førte tilsyn med købstæderne. Denne funktion var overgået til indenrigsministeriet.
Man bevarede valgmåden fra borgerrepræsentationen: Tre medlemmer eller den mindste halvdel af byrådet valgtes af de højst beskattede. Fire medlemmer eller den største halvdel af byrådet blev valgt af folketingsvælgerne. Da de højst beskattede også havde valgret til Folketinget stemte de ved begge valg.
For at have valgret skulle vælgeren have boet i kommunen i det foregående år og have betalt den ham pålignede skat. Folk der ikke svarede skat, havde ikke stemmeret. Selve valghandlingen forgik på den måde, at vælgeren fik udleveret en stemmeseddel, hvorpå han måtte skrive lige så mange af de opstillede personer, som der skulle vælges. D. v. s. at der til valget af den mindste halvdel af byrådet måtte der skrives tre navne på stemmesedlen, og folketingsvælgerne måtte skrive fire navne.
Valget var principielt offentligt, men man kunne godt gå afsides i valglokalet og udfylde sin stemmeseddel, uden at nogen kunne se, hvilke navne der blev skrevet på. Selv om der således ikke var hemmelig afstemning, så var der ikke stemmeafgivning ved håndsoprækning, som ved folketingsvalgene. De personer som havde fået flest stemmer var valgte. Valgperioden var på 6 år. Folketingsvælgerne skulle til valg i 1870 og de store skatteydere i 1873.
Ved lov af 17/12 1868 blev det bestemt at stillingen som borgmester i Varde m.fl. byer skulle forenes med embedet som byfoged. Indtil da havde man ikke haft titlen borgmester i Varde siden 1772.
Side 1.
