Til sidebund

Varde Lokalhistoriske forening.

Formandsberetning generalforsamling 7/10 2021 for året 2020.

Hvad har foreningen lavet i 2020?

Lokalhistoriske Meddelelser udkom i to eksemplarer, som den plejer at gøre. Nr. 1 2020 handlede om den spanske syge i Varde for 100 år siden. Den var skrevet af arkivmedarbejder Edvard Bruun. Nr 2 2020 indeholdt to artikler skrevet af undertegnede. Den første artikel var om en fødsel i dølgsmål i 1904 ude på Varde Vestermark. Den anden artikel var om en incestsag fra 1904, hvor en mand havde forsøgt at voldtage sin datter i et hus på hjørnet af Fiskergade og Smedegade.

Det næste blad, som kommer i marts 2022 vil komme til at handle om et bankkrak i år 1900, da Vestjyllands Landmandsbak, der lå i Torvegade gik fallit som følge af jordspekulationer i Esbjerg.

Af byvandringer har der været den i arkivets regi i juni måned. Så har der været en med nogle lettiske soldater, der var på besøg på kasernen i Varde. Derudover to af de traditionelle by-og ølvandringer i samarbejde med Warvik Bryghus.

Så har jeg brugt nogen tid på at skrive til den nye udgave af Trap Danmark. Det drejede sig om bogen om Varde Kommune med byerne Varde, Ølgod og Oksbøl, ligesom jeg også har brugt en del tid på at læse artiklerne om Varde storkommune for at få fjernet mangler og fejl, der var blevet gentaget fra det store bind om de tre kommuner: Varde, Esbjerg og Fanø.

Ole Nørskov Nielsen.


Til sidetop